Arbejdsdagen, den 2. juni 11.
Forberedelserne startede denne dag kl. 9. Dagen før var der samlet arbejdsredskaber, købmandsvarer og ”telt”: Keld havde sat campingvogn med baldakin og en telttop blev stillet op på den store parkeringsplads. Hvis det nu skulle fortsætte med at regne?
Det gjorde det til hen mod kl. 12.
Mens de første medlemmer ankom til frisklavet kaffe, kørte Preben en runde for at slukke for strømmen i foldene. Kaffen varmede og snakken gik, mens 20 med- lemmer ventede på Preben. Kl. 10 bydes der velkommen og Preben instruerede om arbejdsopgaverne.
Rævebakken rundt blev der slået under hegnet, og de sidste 4-tråds anlæg blev afmonteret. Så nu er Rævebakken også kun en 2-tråds indhegning. Vi håber, at de små kalve bliver inde, jægernes hunde bliver meget glade for os: nu kan man være glad hund uden at få stød.
Der blev pillet strandingsgods langs ”vore” kyster: blandt de mere kuriøse ting kan nævnes: ¼ åleruse, 1½ stage til samme, 1 lille fjernsyn og 15 m supertykt tov.
Passagen mellem Møllemarken og Dragsmarkerne blev tyndet radikalt, således at en bil med den mobile fangfold ikke mere medtager krat eller bliver ridset. – og frem af mørket dukkede et gammelt stendige. Det var blevet overgroet for årtier siden. Hvis kovagter kører gennem passagen, skal de passe på nogle stappe i højden fra 20 cm til 1 m, som var for tykke til ørnenæbbet – de tages med sav senere. Ligeledes blev hegnet mellem Møllemarken og marken ”gravet frem” . Det var næsten dækket af alskens høje urter. Så nu er der ingen jordforbindelse længere, og derved mere smæld på hegnet: ingen køer i kornet i år. Ligeledes blev hegnet omkring ”sorte hytte” frilagt : ingen køer på godsejerens sommergræsplæne hvor fristende grøn den end er.
Efterhånden som arbejdsholdene blev færdige, også med at hjælpe naboen, kom de tilbage til Kelds campingvogn, hvor frokosten blev forberedt: pølser, bøf, salat og brød , indtaget i tørvejret på bænkene på den stor parkeringsplads. Senere frisk kaffe og kage.
Et ungt par med en søn i klapvogn, der turde gæste Knudshoved i regnvejr, blev budt på de sidste 3 pølser, mens sønnen lige vågnede. De var så venlige at sørge for at bestyrelsens madkasser blev tømt. Måske nye medlemmer?
På trods af vejret en rigtig god dag fyldt af glade mennesker og en stor arbejdsindsats. Tak, siger formanden.

Og et PS: Indenfor de sidste 2 uger har Rosenfeldt haft en slåmaskine kørende i flere folde for at fjerne uønsket opvækst: slåen, bregner og forsytia er fjernet fra ”vore” marker. Så landskabet har forandret sig meget de sidste 2 uger
:
Kom ud og se det.