Knudsskov Græsningsforening

Nyhedsbrev

December 2007

Kære anpartshavere og støttemedlemmer.

Så er det igen tid for lidt information fra foreningen, som har haft et travlt år med megen aktivitet, for at få en levedygtig forening.

Dyrene, som gik ude i Dragsmarken er nu forsamlet med de øvrige ungdyr i Møllemarken og Rævebakken, så nu er hele flokken samlet for vinteren. Alle dyrene trives godt efter en frodig sommer med masser af mad.
Opsynsteamet har været ramt af sygdom og andet fravær, så gennem en længere periode har der kun været 3 hold til pasning af dyrene, hvilket er klaret godt. Fra januar 2008 skulle alle hold være klar igen. Vi siger også farvel til Lars Jørgensen, som fast ansvarlig opsynsmand, men han kan tilkaldes om nødvendigt, ellers er der nu dannet en ansvarlig koordinator-gruppe, bestående af Rainer Ruge, Preben Knuth og Leif Nielsen. Desuden har Vordingborg Kommune tilknyttet en mand til brug for
faglig bistand for foreningen.

Vi har her i november 2007 slagtet 9 dyr, hvilket gik godt, dog var der i starten lidt problemer med at afsætte kødet til anpartshaverne, så støttemedlemmer fik også mulighed for at købe kød.
Vi påregner fremover at slagte 8-9 dyr en gang årligt -i november -, hvilket skulle give bedst muligt kød og økonomi, m.v.

Tiden nærmer sig også for, at vi igen skal have generalforsamling – som er fastsat til:
søndag den 2. marts 2008, der påregnes, som tidligere år, at vi starter med en tur ud
til dyrene, samler appetit til spisning – Hanne Jørgensen har igen i år lovet at lave mad af kød fra
vores egne dyr, derefter holder vi generalforsamling. Vi arbejder i bestyrelsen på, at der
kommer indlæg eller foredrag i forbindelse med generalforsamlingen. SÆT TID AF til en
hyggelig dag i vor forening.

Indbydelse, dagsorden, m.v. vil blive sendt ud i starten af det nye år. Hvis I har forslag, som skal behandles på generalforsamlingen, skal disse være bestyrelsen i hænde senest 1. februar 2008.

Ligeledes skal der gøres opmærksom på, at opkrævning på kontingent vil blive udsendt i januar 2008. Vi anmoder om rettidig betaling og meget gerne tilmelding til PBS.

Vi siger tusind tak til alle, som i årets løb har bidraget til foreningens fortsatte eksistens
og ønsker jer og jeres familier en rigtig glædelig jul samt et godt nytår,


på bestyrelsens vegne
Susanne Jensen