pastedGraphic







Nyhedsbrev - juni 2009



Kære anpartshavere og støttemedlemmer.

Nu efter et fint forår og sommeren er godt over os – er det igen tid for lidt information om, hvad der sker i foreningen.

Søndag den 1. marts 2009 blev der holdt medlemsdag med tur til dyrene, m.v. og generalforsamling.
Det var en god og indholdsrig dag, trods det lille fremmøde. Referat m.v. fra generalforsamlingen er
udsendt.
Den nye bestyrelse er godt i gang med sit arbejde, og styregruppen arbejder også videre. Og der er en del udfordringer og nye tiltag, som man arbejder med.

Det har været et meget travlt forår for kopasserne og koordinator med pasning af dyr og hegn og folde.

Vi fik den første kalv allerede 27. februar 2009 i vinterens kulde, men det var en stærk lille en, som bare har klaret sig rigtig godt. Efterfølgende her i foråret er der kommet yderligere 9 kalve, hvoraf en var så skrøbelig, at den ikke klarede livets strabadser, trods den ellers fik yderligere pleje og omsorg af kopasserne.
Da frosten endelig slap og det blev varmere i vejret blev der foretaget studning og vaccination af de tyrekalve, som er overflyttet til Hoppes Mark til de andre stude.
Alle studene går nu i Hoppes mark, de øvrige dyr går i hhv. Dragsmarkerne og Møllemarken.
Da Hoppes mark er en forsøgsordning, skal der i september 2009 tages stilling til om aftalen skal gøres permanent.

Der vil igen i år komme en tyr den 1. juli 2009 og han vil være der indtil vi igen skal vaccinere den resterende dyreflok for Blue Tongue, formentlig i løbet af september 2009. Vi skal nok forvente, at vi hvert år skal vaccinere for Blue Tongue.
.
Alle dyrene trives godt, og I kan følge livet derude ved at læse de daglige / ugentlige nyheder og evnt. billeder ses i Kokassen på foreningens hjemmeside:

www.knudsskov-graesningsforening.dk .

Vordingborg Kommune har lovet at være behjælpelig med at slå under hegnene i uge 26. Men der skal slås under hegnene igen senere, så derfor vil der blive afholdt en arbejdsdag den 23. august 2009, hvor der vil være en del forskellige arbejdsopgaver, hvor alle medlemmer kan deltage, så vi håber at I vil møde op - en god anledning til også at besøge dyrene, nyde naturen og få en god dag med socialt samvær med andre ko-folk.. Nærmere indbydelse vil komme i juli 2009. Men sæt kryds i kalenderen allerede nu.




Vi forventer, at årets slagtning vil finde sted i november 2009 – I vil høre mere herom senere.

Årets kogræssertræf, som Danmarks Naturfredningsforening arrangerer, blev desværre aflyst i år – det var ellers planlagt, at det i år skulle afholdes i vort område, så vi håber, at det bliver til noget til næste år, da det plejer at være nogle gode og givtige arrangementer, hvor netværk styrkes.

Det går stille og roligt med at afsætte ledige anparter, og der er stadigvæk anparter til salg.


Det var lidt om hvad der rører sig i vor forening lige nu – ligeledes ønsker vi alle en rigtig god sommer.



På bestyrelsens vegne

Susanne Jensen