Husk at læse teksten under kortet

Køerne går nu, ultimo oktober 2010, i henholdsvis Hoppes Mark og Dragsmarkerne.Adgangsforhold og parkering Med Smålandshavet mod syd og Avnøfjorden mod nord er en cykeltur til Knudsskov en dejlig naturoplevelse. På cykel kan man færdes ad skovens befæstede veje og stier, og det er muligt at cykle helt ud til Draget. Er man i bil, er der mulighed for parkering lige indenfor i skoven på en stor parkeringsplads ved "Toldstedet" og jættestuen. Sidstnævnte er restaureret i 1988 og 1989, og det er muligt at gå ind i den. På parkeringspladsen er der opsat borde og bænke og et oversigtskort over området. Herfra er der ca. 9 km til spidsen af Knudshoved. På hverdage kan man desuden køre ad skovvejen gennem skoven til en mindre parkeringsplads ved Knudsskovgård nogle hundrede meter vest for skoven. I bil er det ikke tilladt at køre længere end hertil. Herfra er der ca. 7 km til spidsen. Ved færdsel til fods i området, gælder de almindelige færdselsregler for offentligheden. Ønsker man at passere græsningsfoldene (på eget ansvar) skal man benytte låger eller stenter. Vær opmærksom på, at godset har et lille bomhus ved indkørslen til skoven, hvor man opkræver en P-afgift på 15 kr./bil, 10 kr./motorcykel og knallert samt 100 kr./bus. På bomhuset vil man som regel kunne se, hvornår der er jagt i skoven. Se i øvrigt Rosenfeldts hjemmeside.Der findes en "jættestue" ved indkørsel til parkeringspladsen. Den er restaureret af arkæologer i 1988 og 1989. Jættestuen er åben og det er muligt at gå ind i den.