Går man mod vest fra Paradiset, kommer man til en stor fold på ca. 24 ha, som rækker helt ud til Draget og kaldes "Dragsmarkerne". Det første stykke nedenfor Eskebjerg er det nærmest en smal drivgang, men efter den næste moræneknold, der hedder Rundebakke, vider folden sig ud og går helt op til grusvejen på midten af odden. Dragsmark-folden er angivet med en gul streg på nedenstående luftfoto.
Knudshoved Odde er dannet af en gletscher, der kom glidende fra Østersøen mod slutningen af sidste istid. Efter at have skubbet Møns Klint op delte den sig i to. Den ene gletscher-del bevægede sig gennem Smålandshavet og mod nord gennem Storebælt. Det er denne gletscher, der har skubbet materiale op, så vi har fået den langstrakte odde, eller randmoræne, som vi kender.
Mens de højere liggende arealer er moræne - sammenblandet ler, sand og grus - som isen har efterladt, er de lavtliggende dele dannet af havet og vinden. Yderst mod Draget kan man se flere rækker af tilgroede stenstrandvolde og flere steder i området er det flyvesand, som planterne må vokse i.
Dragsmarkerne har været opdyrket indtil for få år siden. Ligesom de øvrige folde (med undtagelse af Hoppes Mark) er området afgræsset fra 2004 af græsningsforeningens galloway kreaturer.
På luftfotoet er der nummereret tre vandhuller i Dragsmark-folden, som alle har indgået i LIFE-klokkefrøprojektet 1999 - 2003. Det nordligste vandhul DM1, som er en gammel kvægvanding, blev renset op og udvidet, mens de to øvrige, DM2 og DM3, blev udgravet som ny levesteder. DM2 ligger ved et område, der kaldes "Granathullerne". Her blev der efter 2. verdenskrig sprængt ammunition, og resultatet kan ses som nogle cirkulære runde huller, hvoraf flere er vandfyldte, der ligger i fyrrebeplantningen nærmest kysten.
se kort over området
luftfoto
