Naturpleje kom for alvor ind i dansk naturforvaltning i løbet af 1960'erne og 1970'erne. Her blev det nemlig mere og mere klart, at mange gamle fredninger af heder, enge og overdrev ikke fungerede, fordi deres forudsætning - græssende dyr, høslæt eller lignende - ikke længere var til stede. Heder, enge og overdrev groede simpelthen til i krat og blev til skov. Det var jo ikke lige det, der var meningen! Løsningen var "naturpleje", og siden har de fleste fredninger haft en bestemmelse om naturpleje.
Behovet for naturpleje er større nu end nogensinde. I det moderne, rationelle landbrug er spredt græsning af små enge og overdrev ikke rentabel, med mindre man må tilføre store mængder gødning til græsarealerne. Og det går ikke, for så forsvinder naturområdernes rige plante- og dyreliv. Alle enge, overdrev og heder er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven fra 1992, men en meget stor del af disse er ved at gro til og forsvinde, fordi de ikke bliver afgræsset.
Det er simpelthen et kolossalt problem, at naturen i Danmark i den grad er afhængig af køer, som efterhånden ikke mere findes jævnt udbredt over hele landet. Derfor må landmænd opmuntres til holde kvæg gennem rimelige tilskudsordninger, så ekstensiv afgræsning af naturarealer kan betale sig. Desuden kan sammenlægning af eksisterende naturområder kombineret med genopretning af enge og overdrev være en farbar vej. Herved kan man nemlig skabe store, sammenhængende arealer, som er mere rentable at drive med let afgræsning. Hvor landmanden ikke ønsker eller kan genindføre ekstensiv græsning, må man forsøge med alternative metoder – herunder græsningsforeninger, hvor naturinteresserede borgere går ind i et aktivt arbejde for naturen og samtidig kan høste et udbytte til middagsbordet …
Knudshoved Odde byder på noget af den smukkeste natur i Sydsjælland og naturværdierne i området er betydelige. Arealerne er da også del af Ramsarområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og EU-habitatområde ligesom det i amtets regionplan er udpeget som særligt regionalt naturbeskyttelsesområde.
De ændrede driftsformer i landbruget har afstedkommet, at de aktuelle områder ikke har været græsset i en længere årrække og de er derfor under tilgroning. Dette har uheldige følger for områdets flora og fauna, der vil ændres. Biodiversiteten vil forringes og de sjældne og truede arter, der er knyttet til overdrev, strandenge og vådområder vil efterhånden forsvinde. Græsningsprojektet vi kunne standse denne negative udvikling.
Projektområdet er en del af et større område, hvorpå der i 1992 blev indgået en tinglyst fredningsaftale mellem Rosenfeldt Gods, Storstrøms Amt og Danmarks Naturfredningsforening. I fredningsaftalen er det bla. fastlagt, at de 3 parter løbende skal samarbejde for at forbedre naturforholdene i området.
Ideen om at sikre naturplejen ved græsning på overdrev, eng og i skov gennem etablering af en græsningsforening, er udsprunget af dette samarbejde. Det samlede areal for projektet omfatter ca. 58 hektar.
Ved valget af græsningsdyr og –metode, er valget faldet på en naturnær driftsform baseret på helårsgræsning med køer af Gallowayracen, Det er nøjsomme, hårdføre dyr, der egner sig fortrinligt til naturpleje og som desuden er meget publikumsvenlige. Når helårsgræsning med et kontrolleret græsningstryk er valgt frem for sæsongræsning, er det ud fra ønsket om at græsningsdyrene så naturligt som muligt skal indgå i områdets økologiske balance, hvor de indtager den niche, som de store drøvtyggere havde i det oprindelige danske landskab.
For at finde den rigtige race til opgaven indkøbte amtet for 3-4 år siden 3 Gallowaydyr, som siden har afgræsset arealet syd for skoven. Det har fungeret fint og vi er derfor sikre på, at det er den rigtige race vi har vagt til området. Amtets dyr er siden overtaget af en beboer i området.
Gennemførelse af et projekt, hvor en lodsejer, en græsningsforening, en grøn interesseorganisation og et amt arbejder sammen for at skabe naturpleje med helårsgræsning, har så vidt vi ved, aldrig været prøvet før – i hvert fald ikke som stor-skalaprojekt. Af økonomiske årsager, har det har hidtil ikke været muligt, at gennemføre projektet, men med støtte fra Fødevaredirektoratets tilskudsordning og fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalpulje, er det nu muligt.