Klokkefrø med den flotte rødspraglede bugside
En af Danmarks sjældneste padder lever på Knudshoved Odde, nemlig klokkefrøen.
Nordgrænsen for klokkefrøens udbredelse er i Danmark. Tidligere fandtes klokkefrøen i hele den sydøstlige del af landet, men dens levesteder blev drænet eller groede til, og for 20 år siden var der kun otte områder tilbage med klokkefrø. Èt af disse var Knudshoved Odde. Helt indtil begyndelsen af 1980'erne fandtes klokkefrøen i området ved Knudsskov, men den uddøde her og var nu kun tilbage på Knudshoved eller "Hovedet", altså uden for Draget.
Klokkefrø står opført på bilag II på EU's habitatdirektiv – sammen med ganske få andre danske plante- og dyrearter. Det betyder i praksis, at der er udpeget beskyttelsesområder (habitatområder) omkring dens levesteder, og at Danmark er forpligtet til at sørge for at redde de bestande, vi har tilbage. Sydkysten af Knudshoved Odde og Knudshoved indgår i et habitatområde, som er oprettet bl.a. for at beskytte klokkefrøens levesteder.
LIFE-projektet
I perioden 1999 til 2003 afvikledes et såkaldt LIFE-projekt, dvs. et EU-støttet projekt, til gavn for klokkefrøen. De fleste af de tilbageværende levesteder i Danmark var inddraget. Parterne i projektet på Knudshoved Odde var EU, Storstrøms Amt og Rosenfeldt. Ankermand for udførelsen var biolog Kåre Fog.
Levestederne udenfor Draget, på Knudshoved, blev forbedret, men derudover bestod projektet i at genskabe den tidligere bestand i Knudsskov området. Det skete ved at grave otte ny vandhuller og forbedre andre otte vandhuller ved at oprense og evt. udvide dem. I Knudsskov blev vandstanden i nogle lavbundsområder samtidig søgt hævet.
Gennem årene 2000 – 2004 blev der indsamlet og udklækket æg fra klokkefrøbestanden på Knudshoved. I alt 3500 nyforvandlede klokkefrøer blev derefter sat ud i nogle af vandhullerne i Knudsskov-området, langt hovedparten i 2003 og 2004.
Efter LIFE-projektet
Storstrøms Amt, fra 2007 Vordingborg Kommune, har i årene efter LIFE-projektet i samarbejde med Rosenfeldt forbedret levestederne yderligere og fulgt klokkefrøens bestandsudvikling. Det meste af arbejdet fortsat udført af Kåre Fog.
I 2004 og 2005 blev der lavet eller oprenset yderligere fire vandhuller i området, nemlig to i Dragsmarkerne og to i Sølvigen, nord for Knudsskov. Neden for ses et kort med angivelse af samtlige vandhulsprojekter.
De vandhuller, der er i de afgræssede folde, er nummereret. DM: Dragsmarkerne, PA: Paradiset, MØ: Møllemarken, RB: Rævebakkerne og HM: Hoppes Mark.
Derudover er der flere steder gjort en indsats for at udrydde hundestejler. Hvor der er fisk i et vandhul, bliver æg og haletudser som regel ædt op, og særligt hundestejler kommer let ind i vandhullerne via grøfter eller ved vinteroversvømmelser fra havet. Nogle steder (HM1 og HM2) har vandhullerne fået et fladere profil, så de kan tørre ud i nedbørsfattige somre, mens metoden et andet sted (MØ1) har været at pumpe vandhullet tørt.
Hvordan går det så?
Kernen i den nye Knudsskov-bestand er området omkring Paradiset. Det nygravede vandhul (egentlig to aflange, parallelle vandhuller) i vestenden af Møllemarken (MØ1) blev det første sted, hvor klokkefrøens karakteristiske stemme kunne høres, idet tre hanner lod sig høre her i 2003. Det var også her, de udsatte dyr første gang med sikkerhed selv havde held til at yngle, nemlig i 2005.
Neden for er registreringerne af klokkefrø samlet i et skema fra 2006 og frem. Hvor intet andet er anført, er det antallet af kvækkende hanner, der er registreret.
* Kun i begyndelsen af sæsonen
Set fra oven er klokkefrøen brungrøn og svær at få øje på
I vandhullet i Møllemarken havde klokkefrøerne ynglesucces i 2005 og 2006, men så indtraf der en stormflod i november 2006, som efterlod hundestejler i vandhullet. Første år herefter var der stadig mange voksne frøer til stede, men al ynglen blev spist. Vandhullet blev pumpet tørt for at udrydde fiskene, men klokkefrøerne var fortrukket til et bedre levested og er kun gradvis på vej tilbage.
Udover vandhullet i Møllemarken har især ét levested været vigtigt, nemlig nogle oversvømmelser forårsaget af sammenbrudte dræn midt på Paradismarken, lige vest for vandhul PA4 . Her var der første gang ynglesucces i 2006, men allerede året efter var det det bedste ynglested. I 2008 var PA4 det eneste sted i Knudsskovområdet, hvor der registreredes klokkefrøer; lavvandede oversvømmelser virker meget tiltrækkende på dem, og hele bestanden søgte herhen. Uheldigvis tørrede oversvømmelserne det år ret tidligt ud, og der produceredes kun få unger. Da der kom et endnu tørrere år i 2009, fortrak de fleste klokkefrøer til andre vandhuller i nærheden, også til vandhuller hvor de ikke tidligere har kvækket, og de har haft held med yngelen i flere af disse. I 2010 var der højere vandstand, men klokkefrøerne var stadig fordelt nogenlunde som i 2009. En enkelt klokkefrø han kvækkede i den sydøstlige del af Knudsskov, hvor der ellers ikke er hørt nogen siden 2007.
Klokkefrø og galloway
Området mellem Knudsskov og Draget er et gammelt græsningsoverdrev ligesom Knudshoved. Men området blev opdyrket og græsningen ophørte fuldstændigt, en tilstand, som har varet 50 år, måske mere.
Der findes ikke opgørelser over, hvor udbredt og almindelig klokkefrøen var mellem Knudsskov og Draget i den oprindelige overdrevs-periode. Der har været færre vandhuller og dermed sikkert også en tyndere bestand af klokkefrøer end på Knudshoved, men græsningsdriften af arealet var gunstig, og padderne har let kunnet bevæge sig rundt og opsøge de mest attraktive vandhuller.
Med LIFE-projektet er den oprindelige Knudsskov-bestand af klokkefrø nu genskabt, og gode levesteder er etableret. Hermed er den første forudsætning til stede for, at der efterhånden igen kan blive en stor og robust bestand af det sjældne dyr på hele den yderste halvdel af Knudshoved Odde.
Men en lige så nødvendig forudsætning er, at der er en græsningsdrift af de omliggende arealer, der ligesom i "gamle dage" sikrer, at vandhullerne bliver holdt lysåbne, og at dyrene kan vandre mellem vandhullerne og dermed bl.a. forebygge indavl. Med etableringen af Knudsskov Græsningsforening er der fra 2004 for første gang i nyere tid sikret en klokkefrøvenlig arealdrift over større arealer, sammenhængende langs oddens sydkyst fra Knudsskov og udefter.